Jeg er uddannet ortopædisk håndskomager i 1988. Jeg havde arbejdet inden for faget i 10 år, da jeg flyttede til Qaanaaq i Nordvestgrønland.
I Qaanaaq satte jeg mig ind i traditionelle syteknikker og fremstillede skindtøj, kamikker og andre småartikler i sælskind. I min tid i Grønland arbejdede jeg en kort periode på Great Greenland, Grønlands førende modevirksomhed inden for sælskind. Arbejdet gav stor indsigt i og viden om sælskindsprodukter.
Desuden har jeg undervist på Teknisk skole i skomageri og skindsyning.
Jeg holder af at udfordre mig selv og arbejde på tværs af gængse teknikker og materialer. Jeg sætter en ære i at mine ting er af høj kvalitet.
Jeg oprettede i 2005 firmaet Tine Lisby.